Når livet føles tungt, kan det hjælpe at tale med en professionel. Som psykoterapeut lytter jeg og støtter dig, så du kan reflektere over dine valg og finde ressourcer til positiv forandring.
I den eksistentielle samtale har vi fokus på det, der fylder for dig lige nu. Hvad oplever du i dit liv, og er der noget, du ønsker at forstå eller leve anderledes?
Vi undersøger sammen dine værdier i livet og hjælper dig med at se muligheder og skabe mening.
Livet kan til tider være udfordrende og give følelsen af, at tingene ikke fungerer, eller at der mangler noget. Store livsbegivenheder som tab, sygdom, stress eller skilsmisse kan vække stor usikkerhed og angst, men også dagligdagen hvor man kan føle sig alene selv blandt andre eller hvor bekymringer helt kan tage magten over livet.
Som mennesker bliver vi hele tiden konfronteret med vigtige valg, som påvirker vores fremtid og omgivelser. Nogle valg er lette, men andre kan være udfordrende.
Eksistentiel psykoterapi kan bl.a. hjælpe hvis du:
- Bekymrer dig meget
- Er bange eller usikker
- Oplever livsforandringer eller krise
- Savner mening, energi eller glæde i livet
- Er udbrændt eller stresset
- Oplever udfordringer i relationer eller familieliv
- Oplever konflikter, du har svært ved at håndtere
- Har svært ved at være dig selv med andre
- Føler dig ensom
- Har svært ved at sætte grænser
I samtalen undersøger vi, hvordan det er godt at være dig, og hvordan du gerne vil leve dit liv.